Så blev det tirsdag, og endnu en fed dag er gået.
Idag startede også tidligt, væggeuret ringede tidligt. Toget kørte også tidligt. Det var koldt og lignede bare mandag morgen.
Vi har haft matematik hele dagen, 2. gradsligninger, og noget jeg ikke forstod.
Vi startede med et navneopråb igen for at tjekke at vi var mødt op. Derefter en forelæsning om krumninger på jordoverfladen, om trekanter der var lige eller ikke lige, og en masse jeg ikke forstod. Så skulle vi løse nogle opgaver dertil. Ikke noget jeg forstod, men det er nok fordi at matematik ikke har været min stærke side nogensinde, og det vil det heller ikke blive. Der var en masse der forstod hvad ham manden stod og fortalte om, så jeg fik lidt hjælp af dem.
Derefter var der forelæsning med flere opgaver til, denne forelæsning var om Fraktaler, som var noget med en computer der kunne lave mønstre, som man kunne zoome ind på, så langt ind man ville. Det var Jonas der fortalte om det. Han var selv studerende på universitetet. Han fik ikke helt fanget mig i det, men det er nok stadig det med at matematik ikke er min stærke side.
Efter forelæsningen var der pause i fem kvarter. Jeg fik frokost, og fik snakket med flere end igår. Snakkede selvfølgelig med Caroline som jeg fulgtes med igår og idag, så snakkede jeg med Areewan og Camilla, to super flinke piger, som jeg glæder mig til at se imorgen.
Efter frokost havde vi endnu en forelæsning, med Henrik, med endnu flere opgaver. 2.gradsligninger er ikke lige min kop the. Jeg forstod ikke noget af hvad han stod og forklarede, det viste sig så, at der var flere der ikke forstod det, men der var dog nogle der havde forstået det. For mig var det bare en masse tal, bogstaver og tegn der blev skrevet op på tavlen. Ikke noget jeg er stor fan af.
Som nævnt tidligere er det sociale gået fremad, der er flere og flere der begynder at snakke sammen på holdet. Flere og flere begynder at følges ad fra toget/bussen om til universitetet. Det er fedt at se at sådan et hold som kommer fra mange forskellige steder, stadig kan snakke godt sammen.
Så efter en hel dag med matematik sluttede dagen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar